BI Specialist

Levering fra49 kr.
Total:0,00 kr.
 Inkl. moms
Gå til kurv
job glad kunde

BI Specialist

Forestil dig, at dine kollegaer i Humac træffer kloge forretningsmæssige beslutninger på baggrund af de BI rapporter du bygger. Forestil dig samtidig, at du igennem din unikke forretningsforståelse samt dine NAV15 og SQL kompetencer, er i stand til at bygge Power BI rapporter, som gør de data, der allerede eksisterer i ERP systemet lettilgængelige for forretningen. Ligger disse forestillinger godt i maven hos dig, så er stillingen som BI Specialist hos Humac sikkert noget for dig. Humac er Danmarks eneste Apple Premium Partner, og du vil indgå i et stærk team, hvor hjælpsomhed og teamånd er essentielle. Du får en bred kontaktflade til alle afdelinger, så du skal trives i en virksomhed, hvor gode samarbejdsevner er essentielle.

Din nye hverdag

Din hovedopgave bliver at sikre valid Power BI rapportering til hele forretningen og til Humacs leverandører, således at de forskellige interessenter kan træffe de bedst mulige forretningsmæsssige beslutninger. ERP systemet hos Humac er NAV15 med mange costumiseringer, så solid kendskab til NAV og SQL er en forudsætning for succes i jobbet.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Tæt dialog med forretningen og forståelse af hvilke rapporter forretningen har behov for
  • Sikre optimalt datainput i kildesystemer for at sikre det bedst mulige datagrundlag til rapportering
  • Selvstændig være på forkant med forretningens behov
  • Design og implementering af kuber og BI rapporter samt dashboards
  • Omsætte data til brugervenlige BI rapporter, og kommunikere dem visuelt og intuitivt til forretningen
  • Udarbejde BI rapporter til Humacs leverandører med særlig fokus på rapporter til Apple
  • Løbende optimering af BI rapporterne

 

Du bliver en del af den kommercielle afdeling i Humac, og du får reference til CCO. Din arbejdsplads vil være på hovedkontoret i Ballerup, så selvom der er mulighed for ca. en ugentlig hjemmearbejdsdag er det optimalt, at du har bopæl i fornuftig transportafstand fra Ballerup.

 

Kompetencer du bringer ind.

Du bliver den eneste BI Specialist i Humac, så det er vigtigt, at du medbringer en værktøjskasse med solide Power BI, SQL og NAV kompetencer. Har du tidligere arbejdet i NAV15 vil det være en fordel. Der er ligeledes en fordel at du er skarp i Excel, data-modelering og -visualisering.

Vi forestiller os, at du har 2-5 års erfaring fra en lignende stilling, og vigtigst af alt forestiller vi os, at du har forretningsforståelse fra lignende detailhandel. Uanset din faglige baggrund er du en dygtig kommunikator.

Bliv en Humakker

Humac tilbyder dig en udfordrende stilling, hvor du både får god plads til at bringe dine kompetencer i spil, men hvor du også kan forvente at lære meget og fortsat udvikle dig i et ungt og dynamisk team.

Humac lægger vægt på at medarbejderne trives, og derfor ser kollegaerne hinanden som "Humakkere", som hjælper, sparrer og interesserer sig for hinanden.

 

Humac samarbejder med GML-HR om denne rekruttering.

Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR

Hanne Puggaard på telefon 40356931 for af høre mere om stillingen.

Enhver henvendelse behandles fortroligt.

Ansøg nu

 

Humac blev etableret i 1989 og har solgt og serviceret Apple-produkter lige siden. Humac står for at bringe HUman og MAC’s sammen, og det har siden 1989 været Humacs målsætning at levere Danmarks bedste Kundeoplevelse ved køb og servicering af Apples produkter. Humac er den største selvstændige Apple Premium Partner i Norden, og er den eneste Apple Premium Partner i Danmark, og det betyder, at Humac opfylder Apples højeste niveau af salgs- og serviceautorisationer. Humac har 17 butikker fordelt over hele Danmark og derudover har Humac også en stor erhvervsafdeling. Hovedkontor ligger i Ballerup.

 


Jobtitel: BI Specialist