Persondatapolitik
Gældende pr. 7. september 2021
Opbevaring og anvendelse af dine persondata
Det er vigtigt for Humac, at du har viden om - og er tryg ved - hvordan vi opbevarer og behandler dine persondata. De oplysninger du giver os, behandler vi ansvarsfuldt og med respekt for dit privatliv, og selvfølgelig efter de til enhver tid gældende regler.
Vores opbevaring og brug af dine persondata, sker kun på et lovligt grundlag. Vi opbevarer kun dine oplysninger, så længe det er nødvendigt. Herefter slettes eller anonymiseres de data. Hvor længe vi gemmer dine data, afhænger af formålet med at gemme dem.
Direkte markedsføring baseret på samtykke
Vi anvender dine personoplysninger, når du har givet os samtykke til, at vi må kontakte dig med henblik på, at holde dig opdateret med gode tilbud, nyheder, inspiration til produkter og tjenester samt konkurrencer, som udbydes af os eller vores samarbejdspartnere via vores systemer. Således kan vi målrette vores tilbud til dig, på baggrund af de oplysninger vi har, herunder oplysninger om dine tidligere køb samt demografiske oplysninger som køn, fødselsdato og adresse (profilering) evt. telefonnummer og e-mail. Vi registrerer også, om du modtager og åbner/klikker i de nyhedsbreve (og links), som vi sender til dig, samt hvilken enhed du benytter. Vi kan også sende dig nyhedsbreve ud fra, hvilke sider du har besøgt på Humac.dk, eller hvis du har lagt noget i din kurv og ikke afsluttet dit køb. Hele formålet er, så vi kan levere nyhedsbreve til dig med relevant indhold samtidig med, at det passer i et format, der er optimeret til din enhed. Hele dette er også med til at give en bedre kundeoplevelse, når du kontakter os, således at vi hurtigt kan hjælpe dig. Personlige oplysninger indsamlet i forbindelse med en konkurrence, bliver dog kun brugt til at udtrække vindere, fremsende præmier samt til statistiske formål, med mindre andet udtrykkeligt er angivet. Hvis du fortryder dit samtykke, kan du til enhver tid vælge at trække det tilbage ved at kontakte vores kundeservice på [email protected].
Persondata på humac.dk
Persondata er nødvendige for at kunne overholde den aftale, vi har indgået med dig. For at vi kan levere vores tjenester og produkter til dig, vil vi være nødt til at behandle dine persondata f.eks. med det formål at sende varer, ordrebekræftelser og fakturaer til dig og samtidig sikre, at vi kan komme i kontakt med dig ved reklamation og returneringer.
Jobsøgning i Humac
Vi behandler de fremsendte oplysninger i overensstemmelse med persondataforordningen og databeskyttelsesloven. Det betyder, at du har ret til følgende oplysninger.
- Humac A/S 13397597
- Formålet med vores behandling af oplysninger er besættelse af den opslåede stilling hos Humac og behandlingen sker med hjemmel i persondataforordningens artikel 6, stk. 1 litra f. Humac forfølger den legitime interesse at besætte stillingen med en passende kandidat.
- Oplysningerne vil alene blive brugt internt i Humac i forbindelse med besættelse af den opslåede stilling. Det vil kun være Humacs HR-afdeling samt de personer, der er direkte involveret i rekrutteringen, der vil have adgang til oplysningerne. Oplysningerne vil ikke blive delt med andre.
- Vi sletter din oplysninger senest 6 måneder efter dags dato, medmindre du har givet samtykke til, at vi opbevarer den i længere tid, eller der forinden er opstået et sagligt behov for at opbevarer dem i længere tid.
- Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, vi har registreret om dig, og du kan på et hvert tidspunkt rette disse eller fjerne de fremsendte oplysninger. Såfremt du ønsker at benytte dig af disse muligheder, kan du kontakte Humac på [email protected]
- Du har ret til at indgive klage til Datatilsynet over vores behandling af dine personoplysninger, såfremt du mener, at databeskyttelsesreglerne er overtrådt. Klage kan indgives på http://www.datatilsynet.dk/
- I forbindelse med udvælgelsesprocessen tager vi forbehold for at screene internettet, herunder f.eks. LinkedIn, Facebook og lignende sociale medier. Endvidere tager vi forbehold for, at kontakte de referencer, som du har opgivet. I den forbindelse vil virksomheden behandle relevante almindelige personoplysninger og eventuelle følsomme oplysninger, hvis de er gjort tilgængelige.
Statistik og analyse - cookies
Vi anvender persondata til statistik og analyse for at kunne udvikle, teste og forbedre vores produkter, tjenester og systemer og for at kunne analysere tendenser og mønstre om vores kunder. Vi opsamler bl.a. din IP-adresse, browsertype (Chrome, Internet Explorer osv.), styresystem (Windows osv.), din interaktion med reklamer, f.eks. via klik eller opslag samt besøgte sider. Dette sker ved anvendelse af cookies, og vi anvender cookies til at give dig personlige anbefalinger om produkter og tjenesteydelser. Når du anvender vores hjemmeside, accepterer du brugen af cookies, som angivet i vores cookiepolitik, www.humac.dk/cookiepolitik
Betalingsinformationer på humac.dk
Betalingsoplysninger håndteres gennem vores samarbejdspartner AltaPay. Det vil sige, at når du indtaster dit kortnummer, udløbsdato og CVC på humac.dk, overføres disse data - i krypteret form - til AltaPay. Krypteringen giver en høj sikkerhed for, at uvedkommende ikke skaffer sig adgang til oplysningerne. Humac gemmer ikke dine betalingsoplysninger (kortnummer, udløbsdato og CVC-kode).
Deling af persondata med Humac’s samarbejdspartnere
Humac gør brug af samarbejdspartnere i en række forskellige situationer. Når vi anvender samarbejdspartnere, kan vi have behov for at dele dine personoplysninger med dem. Vores brug af samarbejdspartnere er typisk med henblik på, at understøtte vores forretning f.eks. i forbindelse med leveringen af vores tjenester og produkter, administration, markedsføring, opkrævning, reparation, udvikling, anmeldelser (Trustpilot) osv. De samarbejdspartnere vi gør brug af, er f.eks. databehandlere, leverandører, rådgivere, pengeinstitutter, kreditvurderingsbureauer, inkassobureauer og teleselskaber. Når vi deler dine oplysninger med vores samarbejdspartnere, sikrer vi de nødvendige garantier og sikkerhedsforanstaltninger. Dette gør vi ved at lave en såkaldt databehandleraftale med dem. Hvis vores samarbejdspartner befinder sig uden for EU/EØS, laver vi en aftale, som overholder de EU-godkendte standarder for overførsel af persondata.
Dine rettigheder
I forhold til de persondata som vi har om dig, har du en række rettigheder, du kan gøre brug af i henhold til persondataforordningen. Det vedrører bl.a. retten til at få mere at vide om, hvilke oplysninger, vi har om dig. Du har også mulighed for at få rettet urigtige oplysninger, få dine persondata udleveret og trække dit samtykke tilbage.
Hvis du kontakter os, med henblik på at få indsigt i dine oplysninger - eller i øvrigt gør brug af dine rettigheder - er vi nødt til at sikre os, at det er den rigtige person, før vi kan udlevere eller give dig de oplysninger, som du er interesseret i. I den forbindelse er vi nødt til at kontrollere og verificere, at det er din identitet, og at det er dine oplysninger.
Husk, at det er dit ansvar at sørge for, at vi altid har din korrekte mailadresse. Du kan til enhver tid opdatere denne ved at kontakte Humac på [email protected]. Du kan modtage meddelelser fra os via telefon, SMS, mail eller fysisk brev. Vi anvender i disse tilfælde de kontaktoplysninger, som du har meddelt os. Meddelelser mv., som du modtager fra os via mail på den aftalte mailadresse, har samme juridiske retsvirkning mht. bl.a. betalings-, accept- og klagefrister, som hvis de var modtaget med almindelig post.
Kontaktoplysninger til den persondata-ansvarlige hos Humac
Hvis du har spørgsmål, om hvordan Humac behandler personoplysninger, kan de stiles til Humac’s persondata-ansvarlige, som kan kontaktes via [email protected].
Alternativt er du velkommen til at tage kontakt til Humac's kundeservice på tlf.: 70 21 53 53 eller via [email protected].