Step 3

Levering fra49 kr.
Total:0,00 kr.
 Inkl. moms
Gå til kurv

Step 3

Hvad sker der efter jeg har været i butikken

Når du har indleveret dit produkt i en af vores butikker, modtager du et indleveringsbevis. På dette indleveringsbevis kan du se, hvilken fejlbeskrivelse, der er lavet og sedlen er naturligvis også underskrevet af vores medarbejder, som bevis for at dit produkt nu er i vores varetægt. Herefter bliver dit produkt sendt videre til vores værksteder. 

Værkstedet kan først gå i gang med at kigge på din reparation, når de har modtaget produktet fra butikken. Du kan derfor godt opleve, at der går en dag eller to, inden du modtager information fra værkstedet. Hvis din reparation ikke er omfattet af reklamationsretten, vil du modtage en SMS, der fortæller, at vi har sendt dig en mail med et tilbud. Dette tilbud skal accepteres, før værkstedet kan arbejde videre med din reparation. Er din reparation omfattet af reklamationsretten påbegyndes din reparation med det samme.

Hvornår modtager jeg information fra værkstedet?
Værkstedet kan først gå igang med at kigge på din reparation, når de har modtaget produktet fra butikken. Du kan derfor godt opleve, at der går en dag eller to, inden du modtager information fra værkstedet. Hvis din reparation ikke er omfattet af reklamationsretten, vil du modtage en SMS, der fortæller, at vi har sendt dig en mail med et tilbud. Dette tilbud skal accepteres, før værkstedet kan arbejde videre med din reparation. Er din reparation omfattet af reklamationsretten påbegyndes din reparation med det samme.

Jeg har modtaget en mail med et tilbud - hvad er det?
Hvis din reparation ikke er omfattet af reklamationsretten, så sender værkstedet et tilbud på din reparation. Dette tilbud har du mulighed for at acceptere eller afvise ved at besvare den mail, du modtager. Du kan også benytte linket i mailen til at besvare tilbuddet. Værkstedet har inden da testet dit produkt ved hjælp af de officielle værktøjer, de har fået hertil fra Apple. Hvis du vælger at afvise tilbuddet, skal du være opmærksom på, at du vil blive opkrævet et diagnosegebyr.

Er min reparation dækket af reklamationsretten?
Fejl på dit produkt, der ikke er selvforskyldt eller et resultet af en skade, er som udgangspunkt dækket af reklamationsretten indenfor 2 år fra købsdatoen. Her skal du være opmærksom på, at hvis der er selvforskyldt skade på dit produkt, kan dette påvirke reklamationsretten. Derfor skal dit produkt altid undersøges af certificerede teknikere. Hvis dit produkt både er defekt og har en selvforskyldt skade, tager vores teknikere kontakt til Apple og beslutter i samråd med dem, om dit produkt kan repareres under reklamationsretten. Viser det sig, at skaden ikke er dækket af reklamationsretten, så vil du modtage et tilbud på reparationen i stedet.

Min reparation er dækket af reklamationsretten, men jeg har modtaget et tilbud. Hvorfor det?
Når vores værkstedet modtager dit produkt, bliver det testet via de officielle værkstøjer fra Apple. Hvis det viser sig, at skaden f. eks. skyldes væske eller lignende, dækkes den ikke af reklamationsretten og der fremsendes derfor et tilbud i stedet. Hvis du ikke har afleveret en gyldig købskvittering i forbindelse med indlevering af din reparation, vil du også modtage et tilbud.

Hvad er et diagnosegebyr?
Et diagnosegebyr bliver opkrævet, hvis du vælger at takke nej til at få dit produkt repareret. Diagnosegebyret dækker de omkostninger, værkstedet og butikken har haft i forbindelse med din reparation. Et diagnosegebyr opkræves også, hvis det ikke er muligt at finde fejl på dit produkt eller hvis årsagen til fejlen findes i software eller dele af software på dit produkt. Du modtager en faktura på diagnosegebyret pr. mail, når du har takket nej til et tilbud. Vær opmærksom på at du ikke kan få dit produkt udleveret før denne faktura er betalt.

Videre til Step 4

Navigation